Uge 11

Snoopy og jeg går tur i solen. Luften er klar, der er vindstille, og skyggerne er lange her kl.14. Det er altså tidligt forår trods det, at solen varmer. Snoopy laver nye stier i sneen og snuser til spor, der er der i forvejen. Halen stikker lige i vejret.

Tilsyneladende er alt i hvile, men der sker jo en masse "larm" nu, som ikke lige kan sanses, men kun fornemmes. Det ved man jo.

Snoopy ved det. Gang på gang stopper den og vejrer i en eller anden retning. Jeg følger dens blik men finder ikke noget eller lugter ikke noget.

Hører ikke noget.

Jeg kan høre enkelte fugle, der småpipper hist og pist - og langt ude lidt svanelarm.

En fugl, der flænger luften. Mine ærmer der gnider rytmisk mod jakken. Snoopys poter i sneen er ganske hørbare.

Men andre ord en tyst dag.

Jeg kortslutter helt stilheden, da jeg siger: "Nu skal vi hjem Snooopy".

Ingrid