Uge 12

Jeg er ved at læse Jan Tønnes Hansen. Det er jeg, fordi der på det kursus jeg følger ofte henvises til ham og hans beskrivelse af selvet i vor tid. Forfatteren er dansk og bogen er på dansk – så jeg bestilte et par bøger på njl.dk – for at læse ham på originalsproget.

Var planen.

Jeg nåede ikke igennem første side før min irritationsskala var udvidet med et par streger. ”De har sgu ikke læst ham selv”, råber jeg så katten stikker af og min kone kommer springende.

Min kone forklarer så at denne bog er skrevet i et præcist fagsprog, der ikke lader læseren, der ikke burde have været mig men en fagperson, i tvivl om, hvad forfatteren mener. Denne fagperson kan så – hvis han finder det fornuftigt – skrive en bog til sådan nogen som mig, hvor det sværeste er udeladt/forenklet.

Beroliget, men stadig lidt sur, erklærer jeg, at jeg – når jeg en dag vil fortælle andre om noget af alt det jeg har fundet ud af – vil skrive i en ligefrem tone og i en form der kan læses ligeudadlandevejen.

Jens