Rul ned

Mor og jeg boede i Holsteinsgade i København i vores to-en-halv-værelses med et toilet, hvor vi lige kunne kante os ind på brættet, og et lille køkken, der også tjente som badeværelse.
Egentlig havde vi det hyggeligt. Min mor forstod at skabe hygge.

Men en dag, hvor vejret var søvndyssende stille, mørkt og fugtigt, blev al den sædvanlige hygge forvandlet til dunkle skygger og striber i stuen. En fagot klagede sig et sted i huset, og der sad vi.
Vi ejede ikke energi til noget. Alt var ulideligt kedeligt.

Men det skubbede til min mors alternative tankegang.
”Hvis nu jeg sætter slå-sammen-sengen op inde ved siden af din seng, og vi trækker alle gardiner ned i alle rum, og du går til slikmutter og køber slik og blade, så kan vi gå i seng og lege, at det er aften og rigtig hygge os.”

Det skulle hun kun sige én gang.
Inden længe lå vi i sengene og gnaskede og læste.

Gæt, hvad jeg kom til at tænke på, da Bent i går så ud i det mørke regnvejr og sagde: ”Skulle vi ikke tage og rulle gardinerne ned.”