skal digte forklares?
jeg glædes fordi vagtlerne kommer
ville ikke glædes,
hvis jeg kunne bringe vagtlerne her,
når jeg har lyst
robert browning, 1864
Jeg har først læst disse linjer i den – her på siden tidligere omtalte – store orange ting ”365 digte". Et af dem der gav mening. I første omgang i den forstand, at jeg kunne ”forstå” det. Jeg kunne se det for mig. Jeg kunne undres og være med. Når nu vagtlernes komme gør mig glad (en oversættelse siger endda ler, når der kommer vagtler), hvorfor skulle de så ikke gøre mig glad, hvis jeg kunne bestemme, at nu skulle de komme? Der var noget at tænke over der. Og jeg tænkte sikkert lidt.
Tor Nørretranders har tænkt lidt mere. I bogen ”glæd dig” – som jeg fik i fødselsdagsgave af min far og mor (tak, tak, tak) – bliver digtet brugt som et billede på glædens centrale paradoks: vi glædes over overraskelser, og bruger alligevel så mange kræfter på at få kontrol.
Tor har gjort digtet større for mig. Vigtigere. Måske har jeg det med mig altid nu.
ville ikke glædes,
hvis jeg kunne bringe vagtlerne her,
når jeg har lyst
robert browning, 1864
Jeg har først læst disse linjer i den – her på siden tidligere omtalte – store orange ting ”365 digte". Et af dem der gav mening. I første omgang i den forstand, at jeg kunne ”forstå” det. Jeg kunne se det for mig. Jeg kunne undres og være med. Når nu vagtlernes komme gør mig glad (en oversættelse siger endda ler, når der kommer vagtler), hvorfor skulle de så ikke gøre mig glad, hvis jeg kunne bestemme, at nu skulle de komme? Der var noget at tænke over der. Og jeg tænkte sikkert lidt.
Tor Nørretranders har tænkt lidt mere. I bogen ”glæd dig” – som jeg fik i fødselsdagsgave af min far og mor (tak, tak, tak) – bliver digtet brugt som et billede på glædens centrale paradoks: vi glædes over overraskelser, og bruger alligevel så mange kræfter på at få kontrol.
Tor har gjort digtet større for mig. Vigtigere. Måske har jeg det med mig altid nu.
posted by Jens Oluf at 09:40
1 Comments:
Hej Jens Oluf!
Brownings digt kendte jeg ikke. Men det gør at jeg kommer i tanker om at jeg en gang blev så glad ved at komme til at tænke på at regnormene møvede rundt i græsplænen. Den tanke er langt fra at være poetisk i sin form, men for mig at se rummer den noget af det samme: at det kan være en lise at tænke på at noget sker uden at vi skal være enten den drivende eller kontrollerende instans, at det altså bare sker uden os.
Hilsen! Øivind
Send en kommentar
<< Home