Lone Hertz, LONE HERTZ, lone hertz

Da hun kom ind lignede hun en lille ældre træt farveløs kone med et utal af fine rynker.
Men efter at hun havde haft tid foran spejlet, kom hun ind som en glad, kæk og venlig kvinde. Hun snakkede og spøgte med de cirka 60 mennesker, der spiste.

Efter en times tid er den sidste publikummer på plads.

Lone Hertz står på podiet, den smukke, slanke og vævre kvinde med langt lyst gråt hår ned ad ryggen. ”Johannes-evangeliet”, som hun skal fortælle giver dybere mening, hver gang hun fortæller den, siger hun, og hun beder os om ikke at forstyrre ved for eksempel at ”tale med”, når man kender citater, under fortællingen.

Hun venter på ro.

Så lukker hun øjnene, trækker vejret dybt ind, koncentrerer sig, og gennemgår en forvandlingsproces i sit ansigt og siger så:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.”

Efter tre en halv times forkyndelse, med en kort pause, er hendes koncentration fuldkommen og hun er blevet fuldstændig smuk.
I salen er der ro, men den er ladet med energi.

Da hun skal hjem igen er hun ikke køn, nærmest uskøn, og hun er gammel og meget træt at se på.