Op og ned af Strøget

Et kort besøg i København betyder, at man skal en tur på Strøget.
Så efter at have beset bænken på hjørnet af Rådhuset med et indgraveret
møllespil vender vi næsen mod Strøget.

Det vrimler med mennesker.
Fælles for mange er, at de alle næsten kun har
sans for tøjforretninger med smart tøj.
Deriblandt to teenagepiger, deres mor og bedstemor.

De pløjer sig ned igennem menneskemængden.
Der er en masse at se på af vinduer, optrædende, cafeer, spisesteder.
Det meste hænger sammen i en stor arytmisk bevægelse.
For enden af strøget, enes alle om at gå tilbage igen.
Selv bedstemor.

Det blev en anden tur. Solen stod direkte i øjnehøjde og blændede,
Sådan at alt, hvad der sås i bevægelse, var langagtige menneskeskygger på vejen.
Rytmisk og rolig stempeldans.

Besynderlig, skyggeagtig, drømmeagtig tilbagetur. Og anstrengende.

Om det var den stemningsfulde tur eller glæden over at have forceret Strøget både
frem og tilbage, der var skyld i bedstemoderens tilfredshed, kan man jo filosofere
over.

Lillefisk.