onsdag, oktober 25, 2006

Tro på...

Jeg er på min sædvanlige tur med Snoopy. Det er diset,
vindstille og tyst. Ingen lyde. Snoopy
lister for ikke at spolere stilheden,
fuglene har taget sig et middagshvil.
Der er kun os, - og da vi kommer hen til næste mark – er der yderligere tre heste.
De to står langt henne på marken som tavse støtter, skåret ud af helheden.
Den tredje er fremme ved os, den har vendt sig mod os og er stivnet i en bevægelse, som
da Lea vendte sig og blev til en saltstøtte.
Den studerer os, bliver ved og ved at stå der og glo på os. Måske kan en
kunstner også have foreviget den og anbragt den der.
Snoopy har sat sig på sin hale og glor igen, ubevægelig.


NU kan det ikke blive mere stille.
Vi er blevet eet med natur og hinanden,
det, der er imellem os, er en slags kit,
der holder sammen på det hele.

Sådan har jeg læst det beskrevet engang.

Jeg har behov for at rette en tak sted hen.
Til en god gud – en ond gud?
En god og en ond gud?
En skaber?
Ved det ikke, så jeg retter min tak til den energi, der råder
derude og mellem os lige nu.

2 Comments:

Blogger Jens Oluf said...

Dejlige billeder fra Høstemarktågen.
Jeg kan godt lide scenen i den stille uigennemsigtighed, hvor hunden og hester stirrer på hinanden.

Jeg er sikker på at det ville være på sin plads med et udbrud:
TAK STORE MODER! VED ODIN!
SKABEREN ER STOR

Den udsendelse jeg har været lidt optaget af var fra p1-programmet samfundstanker, hvor gæsten var MikaelRothstein.
http://www.dr.dk/P1/Samfundstanker/Udsendelser/2006/10/15141137.htm

torsdag, 26 oktober, 2006  
Blogger Jens Oluf said...

Fint udtryk - uigennemsigtighed.

Jeg vil finde det program, når jeg står op, nu går jeg nemlig i seng igen. Far er lige gået i seng igen.

torsdag, 26 oktober, 2006  

Send en kommentar

<< Home