Med bumletoget

I 1940`erne udbrød der brand i en af Storebæltsfærgerne. Det var en tragisk begivenhed.
Antallet af eventuelt tilskadekomne husker jeg ikke,
kun at det var den færge, der hørte til i mors og min pladsbestilling
i en rejse til Odense fra København. Det har været myldretidssæson, hvor
tidlig pladsbestilling var nødvendig.
Vi tudede lidt. Vi elskede at skulle til Odense, og hvad nu?

Vi fik billet til en anden afgang, uden pladsbilletter.

Da vi i København trådte ind på perronen til persontoget med det prustende og dampende lokomotiv, var toget tæt pakket med folk, og dørene var lukkede,
Vi kunne ikke komme med.
Fortabte stod vi med vores kufferter og så på toget, der var køreklar.

Da der pludselig gled et kupevindue ned!

Et par af passagererne bad om vores kufferter og tog derefter fat i mig og trak
mig op og ind af vinduet – og bagefter mor.

Der sad vi nu inde i kupeen, fulde af taknemmelighed. Jeg husker derefter en lang togtur, hvor jeg sad på skød og prøvede at være så lidt tung som muligt. Lykkelig.