tirsdag, april 17, 2007

Skønt at være katteejer.

Jeg bor sammen med to katte. Tia og Ib.
Det er mit ansvar, at der mad og frisk vand. At der er noget revet jord, de kan skrabe i. At de får loppemiddel og kommer jævnligt til dyrlægen. Det var mine opgaver.
Til gengæld skal kattene gå udenfor, når de skal forrette. De skal holde fra bordene. Derudover skal de være dejlige at se på. Graciøse. Tilsyneladende totalt i hvile. Voldsomme. Kælne. Humørsvingende. Og så skal de være tilstede.
Aftalen er at Ib modtager mig ved døren, hvorefter han straks hvæsser sine kløer på kradsebrættet. Tia skal ligge yndefuld i vinduet eller på sofaen. Ib skal sove i soveværelset, så jeg kan falde i søvn til hans spinden. Tia må sove, hvor hun vil.
I dag var Ib her ikke, da jeg tog af sted. Og ikke, da jeg kom hjem. Ikke til spisetid. Og ikke kl. ni. Jeg har gået langs vejen, for at se om han var kørt over. Det har været en lidt trist dag for Tia og mig. Vi har holdt os i nærheden af hinanden.
Men kl. 21.27 var han her. Han havde bare været ude at gå en tur. Og nu er alting godt igen.