tirsdag, maj 08, 2007

Mormor.

I den kvindegruppe, som jeg har været medlem af i 35 år, er vi blevet enige om at skrive om hver vores mormor og sammenligne. Jeg har nogle fotos af min mormor fra dengang, man blev fotograferet hos dygtige fotografer.
Jeg har valgt to, nemlig et, hvor min mormors to døtre endnu ikke har nået skolealderen og eet, hvor de begge er så store, at de går i skole. To fotos, hvor min mor og moster altså også er på. Hun er her en køn og blid kvinde med et lille smil, der ikke rigtig er til at tolke. På billedet af hende som ung, ser man hendes runde kinder, og øjnene ser glade ud.

Men på det næste, hvor hun er nogle år ældre, er kinderne fladet ud, og intet "kind-æg" lægger an til et smil. Der er sket en stor ændring. Der er ingen genskin i øjnene. Min mormor ser dog naturlig og "normal" ud, men en 7-8 år efter bliver hun erklæret sindssyg. Hvorfor? Det vides ikke. Men i 90-årsalderen var hun atter helt sig selv og blev erklæret rask..

I de følgende blogs vil jeg skrive lidt om hende.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Skøn ide at en forsamling af kvinder, hvoraf i hvert fald nogle er i bedstemoralderen, fortæller hinanden om dengang, der var (andre) bedstemødre til.

PS: Har flyttet nogle linjeskift. Du må lige sige til, hvis det er gjort forkert.

onsdag, 09 maj, 2007  
Anonymous Anonym said...

Har læst din blog igen. Tænker på om ikke de der perioder, hvor man man ikke har glimt i øjet, rammer os alle. Tænker på om man fejler noget andet, hvis man ikke bliver skør.

tirsdag, 15 maj, 2007  

Send en kommentar

<< Home