Levende billeder

Da min far døde, sad jeg i en families hjem, børn med vokne, da manden rejste sig og meddelte, at Ingrids far var død samme dag. Jeg græd, men mærkede ikke rigtig sorgen og synes, at jeg tiltuskede mig ufortjent medynk.

Jeg var fire år, min far var i fyrrerne, og jeg husker kun disse billeder klart:

Far sad i den store lænestol, mor og jeg sad over for i sofaen. Han skrællede en appelsin til os med en kniv.

Jeg lå syg, tabte mad på dynen, og mor sagde, at det ville hun fortælle far, når han kom hjem fra skolen. Da jeg vågnede, stod de for fodenden af min seng med hinanden om livet og smilede til mig.

Jeg hørte min far råbe, at han ville ud. Og jeg fandt min mor stående udenfor toilettet, grinende og viftende med en nøgle.

Han plukkede augustæbler og lagde dem forsigtigt i kasser.

Han var ro, tryghed og kærlighed.

Min viden om ham er stor. Det vil der blive fulgt op på.