lørdag, april 08, 2006

Lige et øjeblik

Marts måneds sidste maledag.

Den dag ville jeg male en gulbrun stubmark fra Ry.
Billedet skulle grundes, inden maleprocessen gik i gang. Jeg afmærkede landskabets linier på lærredet og gik i gang med at spartle. Fyldte lærredet med farve ud fra linierne - let og hurtigt, men det tog et par timer,- behagelige og afslappede timer.
Jeg hængte det på væggen til tørring, så penselføringen kunne begynde ugen efter.
I grunden så det pænt ud, som det var nu.
"God start", tænkte jeg.

Jeg skulle hjem, men på vejen ud, blev jeg standset, fordi min lærer og en af eleverne så på mit ophængte lærred. De sagde, at det var et godt billede, og jeg sagde, at jeg ikke var begyndt at male det endnu.

"Det er fint i farverne, og linierne i landskabet er gode", sagde læreren.
"Jamen det er jo ikke malet endnu", sagde jeg.
"Jo", sagde hun, "mal et til".
"Ja", sagde jeg, "det vil jeg så".

Siden har det færdige ufærdige billede ligget og vugget behageligt i min bevidsthed.
Så meget, at både kedelige og glædelige forhold i ugen antog en lysere tone.

Mit pludseligt udførte maleri tog plads i mig og spredte gode vibrationer.

lillefisk.

1 Comments:

Blogger Jens Oluf said...

vi er på experimentariet. ser først din historie nu.
dejlig, dejlig historie.
det gode humør smitter, så jeg står her i bygningens "kælder" og smiler medens jeg smiler.

torsdag, 13 april, 2006  

Send en kommentar

<< Home