tirsdag, august 15, 2006

Beskedenhed

Er beskedenhed en dyd?
Jeg blev i tvivl og gik på nettet:

Taekwondo:
En selvbevidst og dygtig udøver er nødt til ikke bare at besidde en vis portion tålmodighed, ydmyghed og indlevelsesevne, men også beskedenhed, generøsitet og gode manerer.

Kinesisk filosofi:
Kineserne anser beskedenhed som en af de største dyder. En beskeden person kan bedre tackle en omvæltning i sin tilværelse. Har man succes og står på magten og lykkens tinde, har man let ved at glemme, hvor man kom fra. En beskeden person glemmer det ikke og vil derfor være mere forstående overfor andre.

Her:
Beskedenhed har været en dyd i vores kultur i den grad, at det er både synd og skam.
Derfor gør vi, hvad vi kan, for at leve op til vor tids krav. Vi opper os. Vi sørger for at blive lagt mærke til. Vi klæder os i sjovt tøj med nye farver i håret og i ansigtet.
Vi forsøger at glemme den forkætrede Jantelov og klæder os i andres forventninger til os.

”Vi går i de stores spor
i alt for små sko
og med alt for store ord” .- M. Falck


lillefisk

1 Comments:

Blogger Jens Oluf said...

jeg er jo lidt langsom,,,

synes du at beskedenhed er godt?

jeg synes jo at beskedenhed er godt, men falsk beskedenhed kan være vildt generende, særligt når man opdager det, men det er svært fordi det så let forveksles med tillært manerer (høflighedsautomatikker)

jeg er ikke så vild med folk der promoverer sig selv så vildt at jeg synes lille, eller provokeres til at vise hvor stor JEG er

torsdag, 17 august, 2006  

Send en kommentar

<< Home