Posedamen
Den islandske forfatter Vigdis Grimsdottir har skrevet en bog om en posedame. Man forestiller sig en dame i gadebilledet med sin posetaske. Men hende her havde fået tildelt et værelse af det offentlige.
Posedamen samlede på sten, gav dem navn og skrev lidt på hver sten om den dag, de var fundet. Stenene fyldte hendes liv og hendes værelse.
Men hun blev smidt ud af værelset og fik et nyt, hvor hun ikke måtte opbevare sten.
For det var uhygiejnisk, sagde opsynsmanden.
Hun besluttede at blive bogsamler og købte en bogreol.
Har du ikke en vase, du kan sætte på en af hylderne?, spurgte flyttemanden, der satte den tomme reol på plads. Det havde hun ikke. Heller ingen bøger.
Hun planlagde nu sin tid sådan, at hun skulle finde bøger fra skraldespande på forud bestemte dage - og dernæst sætte bøgerne i system i reolen. Hun læste dem efterhånden, som hun fandt dem og lærte sig et afsnit udenad fra hver af dem til senere brug, uanset bogens art.
Nu var bøgerne hendes liv.
En dreng lærte hende at kende, først som en sær en, -
men siden som en klog kone,
Og han blev selv ivrig bogsamler.
Posedamen samlede på sten, gav dem navn og skrev lidt på hver sten om den dag, de var fundet. Stenene fyldte hendes liv og hendes værelse.
Men hun blev smidt ud af værelset og fik et nyt, hvor hun ikke måtte opbevare sten.
For det var uhygiejnisk, sagde opsynsmanden.
Hun besluttede at blive bogsamler og købte en bogreol.
Har du ikke en vase, du kan sætte på en af hylderne?, spurgte flyttemanden, der satte den tomme reol på plads. Det havde hun ikke. Heller ingen bøger.
Hun planlagde nu sin tid sådan, at hun skulle finde bøger fra skraldespande på forud bestemte dage - og dernæst sætte bøgerne i system i reolen. Hun læste dem efterhånden, som hun fandt dem og lærte sig et afsnit udenad fra hver af dem til senere brug, uanset bogens art.
Nu var bøgerne hendes liv.
En dreng lærte hende at kende, først som en sær en, -
men siden som en klog kone,
Og han blev selv ivrig bogsamler.
posted by Jens Oluf at 21:11
2 Comments:
Jeg tænkte på bloggen i onsdags.
Men besluttede mig for ikke at gå på nettet. Så var jeg bare begyndt at tømme postkasser og læse nyheder.
Men jeg tænkte på den.
Og det er lige sådan en historie, der passer mig. Hvis jeg havde vist at jeg kunne ønske mig en bestemt historie.. så ville jeg gerne have ønsket denne. Skønt at være hjemme.
Den der med at skrive på sten..stort smil. Og denne tomme reol, at kunne leve med at den er tom og glædes over at fylde den.. langsomt.. lære sig et afsnit af hver bog udenad..
Der er noget meget bekendt over systematikken.
Nu har jeg læst et par kapitler i bogen, hvor en kvinde inviterer en anden kvinde på kaffe.
Jeg er betaget af sproget og af universet. Meget.
Men jeg blev i dårligt humør. Tonen blev meget hurtigt uhyggelig. Så uanset hvor meget jeg sikkert kunne lære af historien, så undlod jeg at læse den færdig.
Det vil sige: jeg læste faktisk de sidste par sider. Uha uha.
Send en kommentar
<< Home