fuglekvidder

Kaffe på terrassen. Jeg lytter til vindens lyd, som er som vandets møde med strandbredden. I det fejende og dansende bladhang høres spredt fuglekvidder, men en enkelt fugl i toppen adskiller sig ved at trænge igennem med uskønne og rasende lange, hæse skrig.
To andre fugle mødes frontalt med dirrende vingebevægelser og med næbbene fulde af ukvemsord.

Jeg går ud og tager min cykel og anbringer alle mine hjælpemidler, såsom mobiltelefon, vand, æble og hue i min cykelkurv. Klar til en rolig og for alderen passende adstadig cykeltur, hvor intet skal mangle.

Ude i mosen, der hvor alt ånder fred, - dukker en lærke op med udspilede vinger lige over mit hoved – og hvæser!
Og fuglene blander skrig og skrål med sød kvidren inde i mosen.

Det er nu, jeg tænker, om fugle er mere aggressive, når de skal beskytte deres børn om sommeren, end når de skal forsvare deres territorium om foråret. Jeg synes ikke, tonen er, som jeg husker den fra mine ture tidligere på sommeren. Ikke så aggressiv.

lillefisk