Så og forstå?

Løsrevet fra sin sammenhæng har en sætning fulgt mig et stykke tid nu: ”Det mulige er virkeligere end det faktiske, siger Aristoteles.” Den er bare der ved min side, smuk og spændende i sig selv. Men jævnligt deltager den også mere aktivt i det, der sker omkring mig – måske for at få mig til at forstå, hvad den betyder.

Den deltager, når jeg skal passe mit arbejde som vejleder for unge. Den er der, når jeg med kollegaer diskuterer, hvordan vi bedst gør det ene eller det andet. Den støjede i denne uge, da Anders og Gitte og Naser pludselig kunne samle folk – med et budskab om at kunne gøre det anderledes.

Den går med, når jeg tusser rundt i mit hus og retter det til, til det passer.

Den var også med i haven i dag. Jeg gad egentlig ikke rive i det blæsevejr. Gik bare op og ned ad havegangen og tænkte, at dér skal være gulerødder og dér skal være ærter. Jeg kunne næsten smage de ærter, jeg endnu ikke havde sået. Kunne høre knækket, når jeg tager ”huden” af bælgen. Så såede jeg.