tirsdag, september 04, 2007

Øv da osse

Lisa har nok ret, når hun siger, at Mathias og jeg ligner hinanden ved det at vi bliver fanatiske, når der er noget vi går op i.
Jeg har mine helte, som jeg ser op til. Jeg beundrer Halfdan Rasmussen for den begrænsede del af hans liv og værk, jeg kender. Skulle jeg sige hvem, jeg gerne ville have været, så var det ham. Jeg har altid forestillet mig at han måtte være den rareste af alle at være.
Og så var han ikke altid så rar. Selvfølgelig ikke! Jeg er en NAIV fanatiker. Så jeg bliver ofte skuffet. Og jeg blev lidt skuffet i går, da jeg erfarede at han ikke altid var rar. Ikke fordi han ikke altid var rar. Det var måden, han ikke var rar på.
Han har en kone, som han har børn med. Og så har han samtidig en elskerinde, han får barn med. Og så deler han en kvinde med Benny Andersen. Og den første kone flytter ud. Ensom og bitter. Og delekvinden flytter ind.
Jeg beundrer stadig hans værk, men jeg vil ikke længere være ham

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Ærgerligt. Forhåbentlig er der ikke noget han har lagt skjul på, for så er det endnu mere ærgerligt.

Vi er lige kommet hjem fra Kirsten fra Fanø. Hende der har fået to sønner dræbt. Hendes liv har heller ikke være som jeg kunne leve det. Alligevel holder vi af hende.

onsdag, 05 september, 2007  

Send en kommentar

<< Home