mormor, slut

En dag døde min morfar. Og mormor boede alene i det store hus. Det kunne ikke gå, Hun blev sendt på et hjem, men blev ikke passet særligt godt. Hun var snavset, kunne ikke holde sig selv ren. Fik ikke rent tøj på. Hun boede på en stue med tre andre. Hun var sur og ville ikke snakke. Det gik rigtig dårligt. Min mor og moster kunne ikke ændre på noget, så de skaffede en plads på Middelfart sindssygehospital. Her fik hun sin egen stue, og det viste sig, at plejepersonalet tog sig af hende. Når man besøgte mormor nu, også når man kom uanmeldt, sad hun ren og appetitlig - og var velfriseret i sin stol og blev glad, når der kom besøg. Og der kunne føres en almindelig lille samtale. Hun kunne gå en lille tur ned ad gangene. På dette tidspunkt var det, at man, da hun var nær de 90 år, erklærede hende rask. Hun var ikke sindssyg længere.

Der kan nok uddrages konklusioner på min mormors liv.
Det skal nævnes, at hun som ung jordbunden sjællænder giftede sig med en fanatisk religiøs fynbo.