Ludomanen

Jeg er ludoman. Jeg er voldsomt optaget af spil. Det har jeg vist nok altid været. Der er en anekdote i familien om, hvornår det for alvor konstateredes. Jeg skulle efter sigende kureres ved at få lov til at putte 25-ører i den enarmede indtil jeg var spillet træt. Det lykkedes ikke. Jeg er stadig ludoman. På nettet.

Jeg har spillet Othello, et spil, der i høj grad handler om kombinatorik og overblik. Jeg har spillet backgammon, der også handler om kombinatorik og overblik, men der er terninger blandet ind i det, så der er også noget sandsynlighedsregning – og noget held.

Og så spiller jeg poker. Igen kombinatorik og sandsynlighedsregning, men også en del situationsfornemmelse – og held siger nogen. Spiller man længe nok, er det nu altid de samme der vinder.

Jeg bruger periodevis for meget tid på nettet, og jeg er også træt af det, men jeg tror ikke jeg kan lade være. Indimellem skal jeg have dækket mit behov for at få bekræftet, at jeg kan det der med kombinatorik og sandsynlighedsregning.