Heldigvis er jeg ryger

Efter to måneders pause – grundet en knæskade erhvervet efter et par alt for sjove og krævende timer på onkel Dans floorballhold – og jeg vil godt lige sige, at jeg ikke har tænkt mig at spille floorball mere – er jeg atter i gang med tibetanerne.

Jeg startede forsigtigt for 12 dage siden. De første dage nøjedes jeg med 12 gentagelser af hver øvelse. Så lidt mere hver dag og efter 10 dage er jeg oppe på fuldt program. Hver morgen 21 gentagelser. Jeg har endda føjet lidt armstrækkere og nogle mavebøjninger til morgenprogrammet.

Jeg har været ude at løbe den lille rute et par gange, ligesom jeg har været til gymnastik med kollegaer i træningscentret nogle gange. Og det virker, selvom knæet stadig værker lidt indimellem: Jeg kan mærke kræfterne vende tilbage, og i mit spejl ser jeg en kraftfuld og spændstig ung… ok, lidt ældre end ung .. mand. Jeg stråler af selvtilfredshed.

Hvis jeg så også holdt op med at ryge, ville jeg da slet ikke være til at holde ud.