To i et hus.

Vi var til guldbryllup. Og bortset fra, at børn og børnebørn ikke var hjemmeavlede, men adopterede, og derfor adskilte sig en del fra blege danskere, ved at have en brun hud så lignede det nok guldbryllupper, som man har oplevet det før, bortset fra endnu en ting. Det foregik på en højskole.
Det betød, at der også kunne foregå andre ting i samme hus..

På et tidspunkt er der som regel lidt stilstand mellem taler og sange, og man trænger til at lufte sig. Det gjorde jeg, og jeg sneg mig ind til en anden ”fest”, nemlig til den jazzkoncert, der også var.
Uden for rummet her var der et mylder at tomme flasker, og der var åbent ind til salen. 4, 5, 6 dygtige jazzmusikere spillede. Her sad folk i grupper og snakkede, nogle stod for sig selv og lyttede intenst til musikken. Der var mumlen og jubelråb og klirren med flasker. Det var næsten et slags deja vu fra for længe siden.
Lige som guldbrylluppet var.
Men der va en forskel. Der var ikke tæt af cigaretrøg, som for 30-40 år siden – nogen at stederne.