Efter sommer kommer efterår

Pludselig er det efterår. Solen eksploderer i et hvidt lys lavt bag grenene på træerne ude i haven.
Det blødere store lys må nu vente til næste sommer igen.
Jorden er et gulbrunt tæppe i flere nuancer, forårsaget af nedfaldne blade. I det hele taget er der et farveorgie, som adskiller sig fra sommerens ved at være mere nuanceret i farveskalaen og med stærke og mættede farver på blade, blomster, buske og bær, som tager til, indtil vinteren sniger sig ind.
Luften smyger sig ikke om en som om sommeren, men går lidt til angreb på ens hud. En dejlig kølig brise kan ramme os.

Efteråret er min årstid. Jeg tror altid, jeg har holdt mest af efteråret. Tankerne klares, og der er varme i huset.

Ja, - der er selvfølgelig lige novemberdagene. De grå dage kan blive for lange og enerverende, men når der er sol, er der de smukkeste grå og hvide nuancer på himlen, og landskabet ser ud som om det bærer på en fin hemmelighed.
Så altså – jeg stemmer for efteråret.