tirsdag, september 30, 2008

Tobakstågesnak

Jeg elsker at ryge. Og jeg vil så gerne holde op.

Den bedste smøg er sådan set den første. Morgensmøgen. Kaffen og morgensmøgen. Stilheden før stormen. Natten og drømmene sidder endnu i den pyjamasklædte krop. Katten smyger sig om min ben og jeg kigger ude på haven og vejret.

Men det er jo netop dem smøg, der starter dagens røgmaskine. Den smøg skal væk, eller i hvert fald udsættes. Jeg har i løbet af de sidste 10 dage flyttet den fra kl. ca. 6 til kl. 8 med 5 minutters spring hver dag. Fra og med i tordag springer jeg 10 minutter om dagen. Om 6 dage er det så planen at flytte den et kvarter om dagen.

Første mål er at få flyttet morgensmøgen til kl. 12.30. Den dag giver jeg mig selv en gave.

Jeg forsøger at bilde min indre narkoman ind at der stopper legen, men narkomanens livsglade nabo har en plan om at fortsætte flytningen. Næste delmål er kl. 15. Herefter kl. 18.30. Den livsglade – og lidt naive – indbygger forestiller sig at det derefter vil være let at droppe tobakken helt.

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Det ville være en udsøgt glæde at få en blog om 14 dage, hvor tonen er lige så optimistisk angående afvænningen fra tobakken.

onsdag, 01 oktober, 2008  
Anonymous Anonym said...

Den dag du holder op - får du en gave af mig.
Tobakshoste er hæslig, fordi den fortæller noget om hvad skade der sker på lungernes indvendige side.
En cigaret giver grim hoste.

onsdag, 01 oktober, 2008  
Anonymous Anonym said...

held og lykke kære far.
kærlige tanker herfra kl 8.10

torsdag, 02 oktober, 2008  

Send en kommentar

<< Home