Farvel 2008 - goddag 2009

Farvel 2008 –
Goddag 2009.

I 2009 vil jeg tage mig tid til at nyde og sanse. Engang, i en sommerferie, konstaterede jeg, at mit franskbrød var et franskbrød med sin egen personlighed – en arketype – franskbrødet, som lå der på bordet, levede sit eget liv.
Det kom sig af, at mit hoved og min sjæl var i ro til at se det. Noget der ligner det her med at leve i nuet.

Det var det jeg gerne ville kunne opnå i det nye år så meget som muligt. Men hvad har hindret mig i 2008?

Konkret: Det har først og fremmest mislykket eller manglende planlægning. Planlægningen, der indordner aktiviteterne i tid og rækkefølge. Går det ikke som jeg har planlagt, kommer der rod i tankerne. Hukommelsen slås fra, og det bliver for krævende at finde tråden igen. I stedet for at finpudse handlingerne skal nye nu aktiveres, og der bliver ikke kælet for dem.
Jeg vil gerne nyde mine handlinger i stedet for at stresse dem.

Hvis jeg har mulighederne, forstår jeg i hvert fald ikke at bruge dem.

Jeg skal give mig selv lov til at have støv i krogene.
Tidens store svøbe, demens, vil jeg ikke forskrækkes af. Det er blevet en del af tidsånden at frygte demensen.
Jeg tror demens dannes lettere ved stress end ved ro og nydelse.

Det værste er at ville leve op til andre. Jeg synes livet vrimler med søde kvinder, der er eksperter i hus og køkken, bl.a. fordi de har lært fra de var børn Deres hjem stråler, deres hylder er ordentlige, de laver god mad. De taler om, hvor gode de er. De nyder og sanser deres daglige gøremål. Det misunder jeg dem, men jeg siger også til mig selv, at de har uddannet sig igennem et helt liv, fra de var børn. Den opdragelse fik jeg ikke. Men jeg lærte at lytte til musik og gå i teater. Det ville jeg nu ikke bytte for noget.


Det ville være bedst at kunne nyde og sanse det hele.