Farver og følelse

Nogle mennesker står op om morgenen, tager tøj på, børster tænder og tager på arbejde. Jeg bruger 1½ time. Der er tibetanere, barbering, kaffe, brød, morgensmøg i haven, læsning, bad, katten, tøjvask med mere. Stille og roligt ud af Gudumholm – kun lidt presset af de lidt mere travle, der kommer til at ligge bag mig. Jeg har god tid.

Jeg skal jo se på alt det grønne og det gule og det hvide og det blå. Markerne, træerne og buskene, møllerne og skyerne, himlen. En lille by. Bakker. Den cyklende lærer, der tager af sted hjemmefra på samme tid hver dag. Køerne. Fuglene. Kulturnatur i stadig bevægelse. Smukt, roligt, glædeligt. Varmende uanset vejret.

Historierne i radioen virker uvirkelige i disse omgivelser. Det kan jo ikke være den samme verden disse mennesker lever i. Konflikt, ballade, provokationer, vrede. Jeg er ikke vred. Jeg er ikke engang oppe i gear.

Jeg kommer lidt op i gear, når jeg når Hadsund Landevej ved Lundby Krat, når jeg lister ud i den rigtige verden. Når jeg når rundkørslen, er tempoet ved at presse farverne væk, og hvis ikke jeg passer på er de helt væk, når jeg fra Humlebakken kører ned på motorvejen.

På en god dag har jeg stadig lidt grønt, lidt gult, lidt hvidt og lidt blåt på nethinden, når jeg parkerer ud ved kontoret. Jeg skal bare lade være med at høre nyhederne kl. 8.