Bien og blomsten
Jeg havde travlt, åh altid så travlt! Havde været ved bålet og anbringe mit brændbare affald for at skynde mig op i køkkenet igen.
Men på vejen passerede jeg et lille nyt bed med krokus og så, at der var liv i en krokus. Jeg tog mig tid og så efter, hvad det var.
Det var en humlebi, der var på færde der. Selv om jeg jo så tit har set den aktivitet med bien og blomsten på fotos, skulle jeg alligevel lige kigge rigtigt.
Det var anderledes end jeg vidste. En rund dunet, nærmest pelset humlebi badede sig i de gule støvfangere og rullede rundt i dem, farverne matchede med biens brune, gule og sorte farver og udsendte et smukt farveorgie. Den bevægede sig derefter på vej op til kanten af blomsten. Herfra gled den lige så fint ned i blomsten ved siden af og tog en ny dukkert, rullede sig og bevægede sig op til kanten og gled ned i næste blomst og foretog samme bevægelse. Jeg forventede at se en gul bi efterhånden, men farven smittede tilsyneladende ikke af, men blev bare et med dyret.
Jeg så det fire gange, dybt betaget af former, farver og bevægelser, så betaget, at jeg nær havde glemt den dyrebare tid.
Men det lille optrin med bien og blomsten følger mig stadig som en lykkelig omstændighed midt på dagen.
Men på vejen passerede jeg et lille nyt bed med krokus og så, at der var liv i en krokus. Jeg tog mig tid og så efter, hvad det var.
Det var en humlebi, der var på færde der. Selv om jeg jo så tit har set den aktivitet med bien og blomsten på fotos, skulle jeg alligevel lige kigge rigtigt.
Det var anderledes end jeg vidste. En rund dunet, nærmest pelset humlebi badede sig i de gule støvfangere og rullede rundt i dem, farverne matchede med biens brune, gule og sorte farver og udsendte et smukt farveorgie. Den bevægede sig derefter på vej op til kanten af blomsten. Herfra gled den lige så fint ned i blomsten ved siden af og tog en ny dukkert, rullede sig og bevægede sig op til kanten og gled ned i næste blomst og foretog samme bevægelse. Jeg forventede at se en gul bi efterhånden, men farven smittede tilsyneladende ikke af, men blev bare et med dyret.
Jeg så det fire gange, dybt betaget af former, farver og bevægelser, så betaget, at jeg nær havde glemt den dyrebare tid.
Men det lille optrin med bien og blomsten følger mig stadig som en lykkelig omstændighed midt på dagen.

1 Comments:
min far bad mig onsdag morgen hilse dig og sige at han nok ikke ville nå at læse din blog før han tog afsted. det var han lidt ked af.
sød blog. nyder stadig at læse jeres historier og tanker fra uge til uge.
knus fra Sarah.
Send en kommentar
<< Home