Jeg har fået noget træ
Klokken er 20.26. Jeg sidder i min have og kan stadig se de store ting og ane konturerne af de mindre. Det er næsten forår. Det er dejligt.
I bunden af min have, faktisk på den anden side af hegnet, ligger et læs brænde. På fællesvejen. Det kom i går mens jeg ikke var hjemme. Jeg så det i morges. Og det varmede. Ja, det gjorde det altså. Jeg smilede og tror nok jeg tænkte, at jeg har det godt her.
Træet havde allerede varmet mig en gang. Nemlig da jeg i weekenden var med til at skove det på en af grundene på en af sidevejene. Lørdag morgen blev jeg atter afbrudt i lørdagsrengøringen. Telefonen ringede: ”Vi kan godt bruge en mand mere her.” Så gik lørdagen med at pøle med grene og kævler. Øl i pauserne. Kendte ansigter og nye ansigter. Skilsmissemænd og mænd med koner. Øl i pauserne og snak om alle de andre ansigter i byen. Motorsave og store maskiner. Fysisk arbejde. Fik jeg sagt, at der var øl i pauserne? Dagens sluttede af med pizza og øl.
Træt og glad tog jeg ind til Lisa. Vi hentede Sarah inde i byen kl. 3 om natten.
Søndag morgen lavede jeg en gryderet af noget optøet kød og gik så over for at pøle lidt mere. Fik en enkelt øl, gik hjem da de andre gik til frokost. Tog mine tibetanere og et bad inden jeg tog ind til Lisa med min gryderet. Fladede ud og faldt i søvn i sofaen.
Hen under aften tog jeg atter hjem til Ib. Træt og opladet til endnu en uge på arbejde.
Klokken er 20.45. Jeg sidder i min have og kan se konturerne af træerne på den vestvendte skråning.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home