Hjørner med krudt i

En stor del af sidste sommer gik med byggeprojekter. Jeg måtte snyde mig til at holde skidtet lidt nede i mine bede. Jordbær, ærter, gulerødder og pastinak samt ”pilemarken” blev holdt nogenlunde fri for ukrudt. Men græsplænen, højbedene, stauderne og roserne – for ikke at tale om poterne og det ude foran – blev forsømt.

Jeg synes det er lidt uoverskueligt at komme ordentligt i gang fordi jeg ikke kan overskue opgaven. Samtidig er der kommet uforudsete opgaver til, som også skal løses. De læs træ, jeg har modtaget, skal jo kløves og der skal bygges et brændeskur. Materialerne ankom før jeg havde tænkt tanken færdig – og ligger nu og venter på at jeg får tid. Der er også forudsete opgaver som skal løses: huller der skal lukkes, vægge der skal pudses, udhæng der skal beklædes. Og så skal jeg have taget stilling til, hvordan jeg vil opvarme det udhus, der blev istandsat sidste efterår – skal det være et solcelleanlæg eller en petroleumsovn? Og der skal lægges nye (brugte, men pæne og ens) fliser, som først skal tages op et andet sted. Dem der allerede ligger her skal jo også tages op. Der er et par andre ting, jeg havde tænkt mig i år, som jeg nok udsætter.

Men altså… det er lidt uoverskueligt at komme i gang med det jeg faktisk har rigtig meget lyst til: jorden. Jeg var lige ved at opgive og udsætte det til næste år. Men så gik Lisa – lige så stille og ikke særligt voldsomt – i gang med at fjerne det visne fra sidste år, og så kunne jeg jo også ligeså godt skrabe lidt i jorden.

Jeg tog det grove mellem jordbærplanterne. Var lidt grov ved de to ældste rækker. Rykkede dem op. Så tog jeg lige det grove i ”pilemarken”. Så vendte jeg lige med en spade det stykke, der så alligevel kommer ærter i. Nej, hvor det pyntede.

Dagen efter kunne jeg ikke lade være med lige og ordne jordbærerne rigtigt. Ned på knæ og fjerne alt ukrudt – for så er de meget lettere at holde. Pilene fik også lige den grundige tur. Og stykket til ærter fik også lige med den fine rive og den lille kultivator. Nej, hvor var det fint.

Da jeg nu var i gang – skønt jeg var træt, men oplivet – tog jeg også lige et stykke af stauderne. Og jeg så at det var godt.

Hindbærerne rør jeg ikke. Jeg bryder mig ikke om hindbær og endnu mindre om at passe dem. De må passe sig selv i år. Hvis de overlever – så måske til efteråret. Og måske tager jeg dem så alligevel. Jo fordi – selvom det meste af haven roder og gror til, så er det altså så dejligt, når jeg har ordnet et lille hjørne her og et lille hjørne der. Der er hjørner nok med ukrudt og krudt i.