Juhuul
Onsdag den 23. december nåede jeg det ikke. Heller ikke den 24., den 25., den 26., den 27. eller den 28. december. På en måde er det jo lidt pinligt i forhold til de mange faste læsere. De kan jo ikke undgå at undre sig: ”Er der mon sket noget? Hvorfor får jeg ikke noget at vide?” Måske falder nogle af dem fra, måske tror de at bloggen er gået i sig selv. Kan vi få dem tilbage?
Lad mig berolige eventuelt tilbageværende – og i spænding ventende – faste læsere: Bloggen bliver! Der er ikke nogen, som er kommet til skade. Bloggen er simpelthen udeblevet på grund af forglemmelse. Højtiden og alle dens aktiviteter har simpelthen trængt bloggen til side. Jeg tænkte ikke på bloggen den 23. december. Jeg kom først i tanke om bloggen 2. juledag, men der var ikke plads til at skrive den lige der og pludselig var den dag gået – med dagen forsvandt bloggen igen.
Den kom tilbage i går. Denne gang som flovhed. Jeg forsøgte godt nok at gøre som jeg plejer: at (op)finde årsager, der ikke har med mig at gøre; det er de andres skyld, men det virkede ikke. Så har den kørt rundt i baghovedet lige siden. Jeg besluttede mig for at skrive den som det først i dag.
Det blev ikke helt det første, for jeg skulle jo lige rydde sne – igen. Og have kaffe og vække min kone. Og have tøj på og fyre op. Tømme opvaskemaskinen og lægge vasketøjet sammen. Og så stod Mathias og Mia op. Der er altså hele tiden noget.
Lidt sjovt er det, at bloggen passer fint ind i normal arbejdsuge, men når jeg har fri, er det svært at få tid til noget som helst.
(Det har været en dejlig jul med jer alle sammen: Kenneth og Lene, Malthe og Oliver, Vibeke og Poul, Margit, Eva, Anne Mette og Dan, Kristinna og Maria, far og mor, Lisa, Sarah, og ikke mindst Mathias og Mia. Alle har hjulpet til at min ferie har været helt vildt rar og glædelig. Andre mennesker har også været flinke og rare og hjælpsomme: fx mine naboer, mine forældres naboer. Altså…!)
Lad mig berolige eventuelt tilbageværende – og i spænding ventende – faste læsere: Bloggen bliver! Der er ikke nogen, som er kommet til skade. Bloggen er simpelthen udeblevet på grund af forglemmelse. Højtiden og alle dens aktiviteter har simpelthen trængt bloggen til side. Jeg tænkte ikke på bloggen den 23. december. Jeg kom først i tanke om bloggen 2. juledag, men der var ikke plads til at skrive den lige der og pludselig var den dag gået – med dagen forsvandt bloggen igen.
Den kom tilbage i går. Denne gang som flovhed. Jeg forsøgte godt nok at gøre som jeg plejer: at (op)finde årsager, der ikke har med mig at gøre; det er de andres skyld, men det virkede ikke. Så har den kørt rundt i baghovedet lige siden. Jeg besluttede mig for at skrive den som det først i dag.
Det blev ikke helt det første, for jeg skulle jo lige rydde sne – igen. Og have kaffe og vække min kone. Og have tøj på og fyre op. Tømme opvaskemaskinen og lægge vasketøjet sammen. Og så stod Mathias og Mia op. Der er altså hele tiden noget.
Lidt sjovt er det, at bloggen passer fint ind i normal arbejdsuge, men når jeg har fri, er det svært at få tid til noget som helst.
(Det har været en dejlig jul med jer alle sammen: Kenneth og Lene, Malthe og Oliver, Vibeke og Poul, Margit, Eva, Anne Mette og Dan, Kristinna og Maria, far og mor, Lisa, Sarah, og ikke mindst Mathias og Mia. Alle har hjulpet til at min ferie har været helt vildt rar og glædelig. Andre mennesker har også været flinke og rare og hjælpsomme: fx mine naboer, mine forældres naboer. Altså…!)
posted by Jens Oluf at 09:22
3 Comments:
Det har været en pragtfuld jul - på alle måder. Og den er ikke forbi endnu. Jeg ved ikke om det er en forandring i det bestående: Men folk, familie, venner og naboer har været venligere og mere hjælpsomme. Jo en pragtfuld jul og tak til dig SØN!
Skal lige prøve om jeg kan komme på mee min gmail
Jeg har stor fornøjelse af at læse jeres blog. Nogen gange giver det oplæg til samtale ved køkkenbordet. Andre gange får jeg udvidet min viden om jeres gøren og laden. Herligt.
Send en kommentar
<< Home