En efterårsmåned i 2009

De sidste fire til fem måneder har været spækket med begivenheder, og blog´en udeblev – af ren og skær glemsomhed og optagethed.
Det første var, at Bent kom på sygehuset natten mellem lørdag og søndag for fem uger siden.
Vi regnede med at han kom hjem dagen derpå, men der gik en uge, der gik to, der gik tre, der gik fire og næsten fem. Adskillige undersøgelser længere henne gav et fingerpeg om, at grunden til, at han havde smerter i benet og ikke kunne gå, skyldtes et brud på rygsøjlen.
Et brud som ved dets helbredelsesproces havde formindsket en kanal, således at hullet her var blevet mindre og nu klemte på nerver.
Nu venter vi på resultatet af en undersøgelse foretaget med kontraststof.
Bent har været tålmodig og forbavsende medgørlig i al denne tid.

Maria fik samtidig med, at Bent blev indlagt, opereret sit knæ. Det er snart helbredt. Dan oplyste om sygdom i sine hofter, som ikke kan helbredes.

Og samtidig blev Birthe Kanstrup opereret i ryggen. Nogle dage efter døde hun af en blodprop. Hun blev bisat i forgårs i Hasseris Kirke.
Ved ceremoniens begyndelse lød et sønderflængende skrig op i gennem kirken. Malenes følelser kogte over, da hun trådte ind i kirkerummet med hendes mormors kiste. Da bisættelsen var ovre gik Malene på prædikestolen, holdt en tale til Birthe og sagde, at hun elskede hende, at det var godt at høre hjemme et sted, hvor man vidste man var uundværlig.

Jeg kunne fortsætte med at remse op, men heldigvis ikke med lutter så alvorlige sager.
Men nu venter vi stadig på Bents diagnose og på at få at vide, hvordan de har tænkt sig at hjælpe ham.

På mange måder har vi også lært af denne periode, og nu glæder vi os til at kunne genoptage et liv igen derhjemme inden alt for længe.
Men denne periode vil altid stå klart printet i vores hoveder på godt og skidt.

en efterårsmåned