Politikere i mørket

Som så mange andre lod jeg mig irritere af den måde de folkevalgte i dagene efter valget forhandler og fordeler opgaver og ben. Det kan være svært at forestille sig at dem, som overlever sådan et cirkus, har de menneskelige egenskaber (intakt), som vi ellers sætter pris på (og som de inden valget priser sig af at være i besiddelse af). Underlig, men egentlig ikke overraskende, adfærd kan vi fra sidelinjen observere i alle retninger. Ikke kun i de partier vi ellers synes skidt om – blandt andet fordi vi ikke bryder os om deres karakter eller menneskesyn.

Man får sådan en lyst til at gøre noget ved det: fare i blækhuset, demonstrere, selv stille op, melde sig ud af samfundet, opgive at følge reglerne, snyde noget mere, lyve noget mere, rage noget mere til sig. Jeg føler mig så magtesløs, skønt jeg vel ikke burde være det.
Men jeg gør ikke noget ved det. Jeg passer mit og mine.

Og så er det også så mørkt når man kommer hjem. Det er ikke årstiden til at foretage sig en hel masse. Jeg synes at jeg er en helt, når jeg tager mig sammen og får lavet lidt varmt til aften. Jeg flader bare ud, når jeg kommer hjem klokken fem. Eller klokken seks, eller ni… Om sommeren er det jo stadig lyst, når jeg kommer hjem. Og så kan jeg arbejde indtil solen går ned, med smil på læben.

Så de er heldige – politikerne. Hvis det var sommer, så skulle I bare se mig lave ballade. Så fandt jeg mig ikke i noget.