mandag, november 09, 2009

Den teknik

Siden Bent blev indlagt for uger siden har jeg haft kontakt med den daglige teknik. Jeg har fået afhængigheden af den at føle for alvor.
Jeg vil starte med at mindes min mobiltelefon. Fra jeg fik den for nogle år siden har den tjent mig. jeg mindes ikke de store problemer. Jeg lærte at "tage den", når den ringede, og jeg lærte selv at ringe op. Jeg kunne sms-se.
- Men den havde en tendens til at blive væk. Jeg har brugt oceaner at tid på at søge efter den. Til sidst opgav jeg og fandt den så tilfældigt under en sengezapper under vores elevationsseng. Det skete aldrig med vores gamle telefoner. Men faktisk var det ved at være på tide, at den blev skiftet ud. Den kunne til sidst ikke længere lade sig læse. Jeg skal nu have en ny, men indtil videre bruger jeg Jenses reserve. Den bruger jeg kun som samtaleanlæg. Har dog haft nogle problemer de sidste dage, fordi den spiller, når jeg ringer Bent op. Det er jeg dog blevet klar over, at det er ikke telefonens skyld, det er fordi, telefonselskabet har sat melodi ind hos flere forskellige abonnenter uden at få tilladelse.
Nåh? !

Toyotaen kunne ikke starte. I sådan et tilfælde er man på herrens mark, hvis ikke man har lidt teknisk snilde - og det har jeg ikke. Så jeg ringede til Toyota-manden, som hurtigt kom med bil med lad og det hele. Lige før han ville køre den på værksted, opdagede han ved en tilfældighed , at det var fordi gearet ikke stod på "N". Jens og Jeg og den store Toyota- mand havde alle overset denne lille detalje med den store effekt.
Samme Toyota udkom med en parkeringsbøde. Den er nemlig blevet teknificeret med et parkeringsskilt, der selv ordner det der med at vise, hvor længe man har stået parkeret.
Den var gået "ud af du", og værkstedet måtte reparere og undersøge det med bøden.

Vores dyre pillefyr strejker konstant med at fodre ovnen med piller. Sneglen kan ikke klare det.
Her blev Bent nødt til at bryde sin bestemmelse om ikke at købe olie til oliefyret. Vi har nemlig i pillefyrshandelen afhændet vores gode gamle brændefyr, som vidste, hvordan man varmer op.


Et kapitel helt for sig selv er vores tv-anlæg. Vi får flere og flere programmer, og flere og flere kanaler at have med at gøre. Her måtte jeg give op.
Men så kom Jens med en blyant og fire A4 ark og skrev med store bogstaver og letfattelig tekst hver eneste ting jeg skulle gøre, hvis jeg vil have glæde af mit fjernsyn.
Stakkels dem, der er gamle og ikke har børn.

Der er ingen magi ved teknikken. Den er bare digital.

Men når Esther rækker mig en halv bakke æg og siger, at de er ganske nylavede, ja at hønsene knapt er blevet færdig med at producere dem, så mærkes magien.