En glad Københavner

Mathias er flyttet til Frederiksberg. Han og Kristoffer deler en lille lejlighed i stueplan med to værelser, en lille stue, et køkken og et bad. Han virkede glad da vi tog afsked med ham i lørdags kl. 18.30. Både fordi vi tog af sted, men mest fordi han var glad for sin nye boligsituation. Der er ingen tvivl om, at han også var glad for den hjælp vi (særligt Lisa) havde givet ham med indretning og rengøring.

Han var ikke specielt glad for kollegiet i Nærum. Hverken for sit værelse, kollegieboformen eller for afstanden til Datalogisk Institut. Han var mindst ligeså glad for at flytte fra kollegiet som han var glad for at flytte til Bentzonsvej – 331 m fra olde Gerdas sidste adresse i København.

Selve flytningen var triviel. Det med at flytte er jo efterhånden ren rutine. Vi hentede 3 læs i bilen, på den sidste tur medbragte vi en lånt trailer til hans seng. Lisa fik tingene på plads ligeså hurtigt som vi kunne tømme bilen. Hun fik gjort nogenlunde rent i den møblerede lejlighed. Det var stemningen omkring flytningen, der var en særlig oplevelse.

Mathias var jo tydeligvis glad for vores hjælp. Han støtter sig meget til Lisa – hun er stadig uundværlig forælder i forbindelse med alt det, han skal huske. Alt det han skal have styr på. Både Lisa og jeg er fantastiske rådgivere. Og til sidst var han mæt. Han blev klar til at flyve lidt selv igen.

Da der var nogenlunde styr på Mathias’ ting, dukkede hans bofælle Kristoffer op. Og så gik de i gang med at få nettet – det faste og det trådløse – til at fungere. Mens Lisa og jeg tog os et tiltrængt hvil i Mathias’ seng kunne vi høre de to unge mænd pludrer på computersprog i stuen inde ved siden af.

Og så var det jo lidt hyggeligt at være på Frederiksberg igen. Han vil helt sikkert trives med at have forretninger og pizzeriaerne tæt på. 3 km til DIKU, 3 km til arbejde. Jeg smiler, mens jeg skriver og tænker på vores lille store Køvenhavner.