Ingrid er her ikke mere
Mor er død.
Vi skrev sammen på denne blog i næsten 4 år fra 2006 og til 2010 - med indlagte pauser. Vi skiftedes til at skrive en lille historie om noget vi var optagede af. 1000 tegn hver anden uge. Det gik i sig selv da far fik brug for mors hjælp hele tiden. Vi talte ofte om at starte op igen - men havde hvert vores at kæmpe med, så bloggen har ligget stille i 7 år.
Nu sætter mor sig ikke mere til tastaturet. Hun var ellers aktiv ved datamaten. Hun lånte bøger, bestilte varer, læste nyheder og søgte artikler om alt muligt. Mad, kunst, forfattere, radio og TV... Hun var på facebook. Hun printede meget af det, hun fandt, ud. Hun spillede spil. Syvkabale og mahjong. Datamaten var altid tændt. Af og til måtte den til doktoren, når den havde samlet så meget spyware og cookies at den døde.
Vi savner hende allesammen. Hver især leder vi efter en måde at erkende og acceptere at verden nu er uden Ingrid, uden mor og svigermor, uden Bosse. Jeg tænker, at jeg vil skrive lidt her, når jeg kommer i tanke om noget, eller jeg falder over noget, som det vil være ok at dele.
Jeg har - lidt sent - erkendt, at der var en hel masse mennesker, der kendte Ingrid bedre end jeg gjorde. De kendte i hvert fald en anden Ingrid end den hun viste os. Inge-Lis sendte et skønt billede af en ung Ingrid, der kigger forelsket på fotografen, den unge Bent. Det var dejligt, at blive mindet om, at det er sådan det var. Ingrid og Bent. To mennesker, der var bundet stærkt sammen. Af forelskelse, kærlighed og loyalitet.
Jeg ser frem til at lære dem begge lidt bedre at kende.
Vi skrev sammen på denne blog i næsten 4 år fra 2006 og til 2010 - med indlagte pauser. Vi skiftedes til at skrive en lille historie om noget vi var optagede af. 1000 tegn hver anden uge. Det gik i sig selv da far fik brug for mors hjælp hele tiden. Vi talte ofte om at starte op igen - men havde hvert vores at kæmpe med, så bloggen har ligget stille i 7 år.
Nu sætter mor sig ikke mere til tastaturet. Hun var ellers aktiv ved datamaten. Hun lånte bøger, bestilte varer, læste nyheder og søgte artikler om alt muligt. Mad, kunst, forfattere, radio og TV... Hun var på facebook. Hun printede meget af det, hun fandt, ud. Hun spillede spil. Syvkabale og mahjong. Datamaten var altid tændt. Af og til måtte den til doktoren, når den havde samlet så meget spyware og cookies at den døde.
Vi savner hende allesammen. Hver især leder vi efter en måde at erkende og acceptere at verden nu er uden Ingrid, uden mor og svigermor, uden Bosse. Jeg tænker, at jeg vil skrive lidt her, når jeg kommer i tanke om noget, eller jeg falder over noget, som det vil være ok at dele.
Jeg har - lidt sent - erkendt, at der var en hel masse mennesker, der kendte Ingrid bedre end jeg gjorde. De kendte i hvert fald en anden Ingrid end den hun viste os. Inge-Lis sendte et skønt billede af en ung Ingrid, der kigger forelsket på fotografen, den unge Bent. Det var dejligt, at blive mindet om, at det er sådan det var. Ingrid og Bent. To mennesker, der var bundet stærkt sammen. Af forelskelse, kærlighed og loyalitet.
Jeg ser frem til at lære dem begge lidt bedre at kende.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home