Fru Knudsen

Min mor overtalte mig af og til til at pjække fra skole,
og som regel fik hun heldet med sig, og vi tog en hyggelig dag i
København.
Men denne dag havde jeg faktisk ikke lyst, hverken til at være pjækker
eller tage med mor til byen.
Og vi kom også sent af sted, først over middag, hvor nogle allerede havde fået fri fra skole.

Min klasselærer fru Knudsen var en stor dame, streng og retfærdig.
Vi var lidt bange for hende. Og hun skulle jo formås til at tro på, via min mors sedler,
at jeg ikke var rigtig rask.

Vi tog af sted. Da jeg skulle til at gå op i sporvognen, bemærkede jeg en dame over
for mig, som også skulle op i sporvognen. Jeg fikserede på hendes ansigt
for at gøre hende klart, at hun kunne gå ind først.

Jeg så lige ind i fru Knudsens ansigt. Det var aldeles udtryksløst, og jeg gik
først ind.
Jeg var ikke glad for at skulle møde fru Knudsen dagen efter i skolen.
Hvordan ville hun reagere?

Jeg mærkede intet på hende. Hun sagde ikke noget, var lige så venlig og streng
som hun plejede.
Aldrig hørte jeg noget som helst for at jeg havde pjækket.

lillefisk