Flytterod

Det er efterår og vi er ved at flytte. Flytte fra hinanden og fra huset. Og fra haven. Fra rytmer og regler. Noget tager vi med og får det til at passe ind i de nye faktiske forhold. Dårlige vaner skulle helst ikke med.

Men det skal alle havepotterne. Vi har mange. Og jeg kører dem alle sammen i min bulede trillebør, fra rundt omkring på grunden til om foran huset. Så kan vi bedre overskue, hvad vi har og hvad der skal hvor hen. Vi har heldigvis ikke de samme favoritter.

Mens jeg kører med potterne kan jeg se Ib, vores brune kat, løbe rundt i mine øjenkroge. Men når jeg kigger, er han væk. Der er kun brune blade eller nedfaldsblommer. Han er der selvfølgelig ikke, minder jeg mig selv om. Han er flyttet. Det jeg ser, er noget andet end Ib. Jeg ser tanken om Ib. Ib, der kunne have været.

Det er ligesådan med det næsten tomme hus, vores hus og hjem, som vi er gået fra. Når vi går i det hus, så ser vi alt muligt lige der i øjenkrogen. Noget der var, og noget der kunne have været.