Mormor II

Min mormors indre univers var, hvis man forstod det ret, kaotisk. Det husede et system af tråde, ledninger, som konstant skulle justeres. Når der kom disharmoni i det system, sås det på hendes adfærd. Jeg oplevede kun konkret et tilfælde, hvor det skubbede til familiens ro og dermed min. Men jeg oplevede det ikke så stærkt som familien gjorde det.

Det var da hun fik to splinternye orangefarvede gasapparater i julegave. Det gjorde hende rasende, og de måtte hurtigst muligt flyttes ud af hendes synsvidde. De måtte slet ikke befinde sig i huset, for så var det ballade i hendes tråde. Det varede lang tid, inden hun blev normal igen. Så meget ubalance havde det skabt.

Fremmede der ikke hørte hjemme i huset og som havde ualmindelige navne kunne virke som tændsats til et indre kaos.

De skulle hedde noget helt almindeligt som Jensen f.eks.

Men for mig var hun en mild stilfærdigt nynnende kone, der sad på en stol mellem dagligstue og spisestue. Altid kiggende indad i sig selv med et lille smil på.