Bestyrelser

Jeg læser om Søren Kirkegård og ”kærlighed og opbygning”, og jeg er part i en kedelig diskussion i en bestyrelse.

Søren Kirkegård:
”Eller hvorledes tænker du dig vel også det menneske skulle være, der i sandhed kunne opbygge dig? Ikke sandt, du ville ønske ham indsigt og kundskab og gave og erfaring. Men dette mente du dog ikke, at det afgørende kom an på, derimod på, at han var et tilforladeligt, kærligt menneske. Det er i sandhed et kærligt menneske.”

I bestyrelser kan man have et rart og opbyggeligt samarbejde om en institution, som man har en kærlighed til – da lynet pludselig slår ned. Der er én ramt person, som tager sig selv forfængeligt. Og såres.
Han samler i dette tilfælde, hvad han har af ordforråd, der karakteriserer hans indstilling mod dem, der ”røvrender” ham. Ordene klinger dårligt, og er ikke præcise.

Han graver dybere og dybere.

Selv i små frivillige bestyrelser kan vi alle glemme alt om ”opbygning og kærlighed” – når tingene brænder på. Til trods for fælles mål.