Hvad han planted i kærlighed, det vokste i herlighed...

Vi har så travlt, vi med have. Nu er sommeren i hælene på os, efter at vi har haft en lang travl vinter.
En magisk kraft har givet os ekstra mod til at gøre ting.
Hvordan vi pludselig har tid, kræfter og overskud til at plante, så, lægge frø og vande, kan være en gåde. Men glæden ved det har vi, og vi bruger ikke så mange tanker på hverdags irritationer. Vi er mere fysisk trætte på en måde der giver ømme muskler, men også en vished om, hvorfor de er ømme.
En sund udmattethed, der fylder kroppen velbehageligt. Helt anderledes end den mere anspændte træthed efter stillesiddende arbejde. Men den ene eller anden slags, - det er opløftende en gang imellem at se med egne øjne, at et arbejde er gjort, og at det ligger klar til, at overlade resten til vorherres vilje, hvad vi begyndte, - nemlig til at vokse og gro.

Sikken et samarbejde mellem jord og menneske.