onsdag, marts 19, 2008

En god dag

Mandag var en god dag.
Jeg havde sovet godt om natten. Havde ro til at gøre mine tibetanere ordentligt.
Jeg mødte på arbejde kl. 8. En kollega havde bagt boller og anden havde lavet kaffe.
Jeg fik en masse for hånden og lukket en hel masse huller. Men vigtigst: jeg fik lavet et udkast til problemformulering for den der opgave, der hænger mig ud af halsen og over mit hoved hele tiden. Jeg fik endda positiv respons på den.
En kollega hjalp mig ud af noget forvirring vedrørende skat.

Da jeg kom hjem fik jeg ryddet op, støvsuget, rystet tæpper og tørret støv af, sat en vask over, lavet aftensmad (stegt lever med bløde løg, kartofler og brun sovs), vasket op og tørret tøjet.

Tilfreds med dagens dont belønnede mig selv med et besøg på www.spil.tv2.dk, hvor jeg hilste på alle gutterne i mouselrummet. Jeg meldte mig til en pokerturnering – og jeg vandt. Godt nok bare legepenge… men alligevel.

Sikken dag. Og så faldt jeg oven i købet i søvn uden at skulle vende og dreje mig.

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

sikken en dejlig dag, som jeg læste om i går. Jeg fik lige lov at kigge på madbordscomputer. Jeg var nemlig slet ikke på loftet i går. Og når man ser på fars, må man jo ikke selv røre.
Men altså - den dejlig indledning til påsken.
God påske indtil videre.

torsdag, 20 marts, 2008  

Send en kommentar

<< Home