En god dag

Det blev træls dag, en møgdag. Det var en møgdag – nu!
På vej til fælleshuset til fødselsdag, glemte jeg at dreje. Jeg havde i forvejen ikke megen tid.
Irriteret over måske at komme for sent, kørte jeg videre, i håb om at en løsning ville indfinde sig.

Jeg ved, at jeg ikke kan køre over en grav, beregnet til busser. Jeg ved det. Og alligevel styrede jeg lige ned i en. Så tåbeligt.

Så stod jeg der. Ringe til Bent, der sov endnu? NEJ!
Jeg ringede til Carsten:
”prøv om du ikke kan bakke op”, sagde han venligt.
Jeg studerede bilen. Kunne jeg?

---

”Jeg kan løfte, jeg vil gerne hjælpe dig,” sagde en ung mand.

”Du kan bakke op”, lød det fra en stor buschauffør. ”Sæt dig ind, så skal jeg lede dig”.

Jeg kørte lidt, og han sagde: ”giv den så gas”.

---

Jeg holdt på vejen! - Hvor kan mænd være søde.

---

”Vil du køre på det dæk”, spurgte Knud efter morgenkaffen, det burde skiftes”.
”vil du hjælpe?
”ja det vil jeg da”.

Solen skinnede, da jeg kørte hjem i min uskadte bil, rare mænd havde jeg mødt.

Det var en god dag.