Rede traade ud.

Dengang jeg foerste gang laerte om selvet, handlede det om ego, superego og underbevidsthed. Tror jeg nok. Som jeg husker det var der plads til en kerne, en sjael. Noget unikt mig.
Naar der undervises i dag handler det mest om et foranderligt selv, formet af relationen til andre foranderlige selv. Der er ikke laengere et kernejeg. Det unikke kommer af forskellen i forhold til andre. Kombinatorik. Tror jeg.
Jeg tror at JEG er. Dette jeg forbinder sig med andre via miliionvis af traade. Men nogle blot med enkelte tynde traade. En samtale med en tilfaeldig mand paa et tilfaeldigt sted. En muligvis midlertidig traad. Tusindvis af traade - nogle med knude - bindes med foraeldre, aegtefaeller, boern. Forskellige traade - gode og slette - bindes med venner, naboer og kollegaer.
Nogle traade loesnes let igen. Nogle knuder snaerer, andre knuder redder en fra fald.
Med saa mange traade kan der af og til vaere behov for at rede ud i dem for at faa hold paa sig selv.