Snoopy på egen pote

Snaoopy er ude på egen hånd. Vi gik tur med den først på eftermiddagen, prøvede at løsne den fra båndet og øvede os i, at den skulle komme, når vi kaldte. Den er blevet bedre til at komme, når vi kalder, men ikke god nok åbenbart, for den løb sin vej og lod os stå der.

Og nu er klokken 22. Der er meget stille i huset. Vi har prøvet det mange gange og ”ved” jo godt, den kommer. Men vi ængstes lige meget hver gang alligevel. Vi håber altså snart, at Snoopy vil komme hjem i hel stand.

 

Ved midnatstide gik jeg i haven igen og sagde stille, som jeg plejer: ”Snoopy, Snoopy, Snoopy”, men ingen hund viste sig, og jeg belavede mig på at gå i seng. Men så mig lige tilbage igen, - og der, tæt op ad mine ben, stod en totalt våd lille hund, ganske ubevægelig. --- ”Snoopy” – sagde jeg forbavset og ret glad, og den gik tæt op ad mig ind i huset.

Her spiste og drak den i lang tid, og den blev tørret flere håndklæder våde.

 

Man kan mildt sagt sige, at dagen efter var den alligevel meget snavset og meget sulten.

Den blev børstet. Og den nød det.

Så løftede Bent den op i badekarret,  hvor vi vaskede den med hundeshampoo. Med vi to gamle mennesker som vaskere, var den tilsyneladende fuldt tilfreds.

 

Og så tørres igen, imens den jævnligt gik hen til måtten og gned øret, hvorefter den kom tilbage for at få fortsat tørringen.

 

Nu kan vi tage glade ud på vores lille Vestkystrejse med vores hund, som oven i købet er nyvasket og lækker.