Haven

I går plukkede jeg en pæn portion persille i vores egen have, urtehaven. Sarahs tagetes viser liv i en kort række i blomsterhaven, hvor også 5-6 solsikker titter frem og forårsblomsterne er afblomstret og nu trækker energi tilbage til løgene. Lidt derfra har vi vores afdeling med vilde blomster. I et højbed har vi sat hindbær, vi har sat hvidløgsfed (som vi ikke rigtigt tror på), i et andet højbed har vi jordbær, vi har plantet et par æbletræer. Resten af den store have venter på ærter, gulerødder, rødbeder og mere persille.Lisa har krukker med tomater og i øvrigt haft gang i nogle solsikker indendørs, som nu er kommet udendørs. Det bedste af det hele er næsten, at vi kan sidde i sofaen når det regner og se noget af det grønne - fordi vi har flyttet lidt rundt på tingene.

Da vi overtog hus, terrasse og have for et år siden besluttede vi ellers at vi ville redde Vejgaards insekter ved at lade have være have - for så at nyde livet på terrassen. Og det virkede. Hele vores lille stykke med grønt, blev et stykke med ukrudt. Det var absolut ikke kønt. Det var træls at gå i. Insekter og andet vildt dyreliv må lade sig redde et andet sted.

Forvandlingen til frodig permakulturhave er kun lige i sin vorden. Jeg har vendt jorden et par gange, fjernet armslange rødder og andet ukrudt og er endnu ikke helt klar til at så. Den ene halvdel af haven er sået til eller klar når det bliver lidt varmere. Den anden halvdel skal vist lige vendes endnu en gang. Men jeg er ved at have nogenlunde styr på det.

Jeg troede ikke at jeg havde lyst til at rode i jorden mere, men det har været rigtigt dejligt at være i gang i solen med en lydbog i ørerne og en rive i hænderne. Det er stadig helt vildt skønt at se ting spire, skønt at plukke frisk persille. Vi skal have helt vildt meget persille.