Om at lave om på sin og især på andres adfærd

Jeg har lånt Daniel Kahneman's bog "At tænke - hurtigt og langsomt" flere gange på biblioteket flere gange i løbet af de sidste 4-5 år. Fordi stoffet er spændende og sætter tanker i gang, kommer jeg ikke ret langt i den før den skal afleveres. Jeg købte bogen i januar og kan nu læse den stille og roligt. Og fra nu af altid slå op i den.
Daniel Kahneman har vist hele sit lidt liv interesseret sig for hvordan vi tænker, husker, træffer beslutninger og måske handler på baggrund af disse beslutninger. Jeg er ikke kommet ret langt endnu, for der er så meget andet der også skal læses.

En af de bøger der også skulle læses var "Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag" af Morten Münster. Bogen har en undertitel, der lyder: Sådan bruger du ADFÆRDSDESIGN til at skabe forandringer i den virkelige verden. Münster er tydeligt inspireret af Kahneman, og henviser da også flere gange til ham. Blandt andet til en TED TALK, hvor Kahneman fortæller om, hvordan oplevende selv kan have en ret fed oplevelse og at vores erindrende selv alligevel kan huske oplevelsen som noget træls. Hvilket får betydning for de valg, vi fremover træffer.

Münster vil gerne fortælle ledere på alle niveauer, hvorfor deres forandringsplaner ikke virker, og hvordan de ved hjælp af adfærdsdesign kan lave om på det. Jeg havde hørt, at direktionen og flere af direktionens hjælpefunktioner havde læst bogen, hvorfor jeg selvfølgelig måtte læse bogen. Så jeg kan genkende tegnene når der drysser visdom og retning ned oppefra. Jeg har nu ikke set tegn på, at nogen har læst bogen - med mindre at det var planen, at jeg skulle læse bogen. Bogen har ellers flere gode pointer - og spændende viden.

En god pointe er at ledelsen ikke kan justere vores adfærd i ønsket retning gennem udsending af nye procedurer, manifester og strategier. Hvis ledere ønsker at justere adfærd, skal de starte med at interessere sig for, hvordan adfærden allerede er og for hvorfor den er sådan. Først derefter er det fornuftigt at gå i gang med at vurdere om der er behov for at ændre adfærd - og lægge en plan for hvordan.

Det bedste ved bogen er den viden, de fortællinger, som Münster bruger til at understrege sine pointer. Her har jeg mange aha-oplevelser, og "nåh ja, det kan jeg godt huske"-oplevelser. Når han forklarer om, hvor lidt/meget der skal til for at ændre en vane eller tillægge sig en ny, skal det selvfølgelig prøves: jeg har udskrevet en årskalender og sætter nu et meget tydeligt mærke for hver dag, jeg ikke har spist chips. En last jeg ikke er ret god til at kontrollere. Nu har jeg kalenderen til at holde mig fast på mit ønske om at spise mindre chips. Jeg får lyst til chips, ser på kalenderen, har ikke lyst til at bryde kæden, lader være med at spise chips i dag, kan sætte et mærke - og være glad for det og for mig selv og for livet. Ja ja ok. Så tænker jeg naturligvis på dig og på dine valgte vaner, dine valgte rutiner, der holder dig på sporet. På at de bliver lettere at følge jo mere du har fulgt dem.

Jeg tænker i øvrigt ofte: "det ville Sarah og Mathias helt sikkert også syntes var interessant". Både i denne bog, men også meget andet jeg læser. Afsnittene om hjernens 2 systemer, og om hvorfor vores hjernes dovenskab (altså andre folks dovenskab) får os til at gøre dumme ting, usmarte ting, igen og igen - selvom vi har fået at vide, at det er dumt. Det er også lidt spændende, at vi i tilrettelæggelsen af en præsentation skal huske at slutte godt. Det folk husker, er enkelte højdepunkter og slutningen.

En anden ting, det er godt at bliver mindet om, at man skal gøre det attraktivt og især let for folk, hvis man vil have dem til at gøre noget andet end det de gør. Ofte gør vi det modsatte: vi bliver sure og skælder ud, hvis folk gør noget andet end det vi har sagt til dem de skal. Vi skulle hellere sørge for at folk oplever sig belønnet, når de gør det rigtige.

Vi kan hurtigt blive enige om, at der er rigtigt mange derude, som ikke opfører sig ordentligt. Jeg synes, at jeg nu ved en lille smule mere om, hvorfor de ikke gør det. For det første jo fordi de ikke har lært vores gode vaner fra start af. For det andet fordi, det kræver ekstra energi at lave om på de (dårlige) vaner de har. De fleste skal nok have hjælp til det.

Jeg tror måske at bogen (og Lisa) kan hjælpe mig af med at blive så misfornøjet, når folk ikke ved, at de skal holde til højre på fortovet.