Tomme tanker

Jeg har ikke så meget på hjerte i denne uge.

Jeg går mest bare og klarer den og lægger planer og holder hovedet så koldt jeg kan. 

Jeg gik glip af bedstefars fødselsdag, men jeg huskede Bosses, som du ved. Jeg savner stadig dem begge to.

Jeg kan godt forstå at de ikke er her længere, men jeg har tit lyst til at snakke med Bosse og tænker jeg kan ringe til hende.

Bedstefar har været borte længe nu og jeg nåede ikke rigtigt at blive voksen og stor før han døde, synes jeg. Men alligevel ville jeg gerne høre flere historier og snakke med ham. Det er mærkeligt at tænke på hvor folk bliver af, når de ikke er her mere. Det ene øjeblik er alt det mennesker foretager sig helt vildt vigtigt og det næste er vi bare nogle langlemmede abekatter på en lille sten i rummet. Sandheden er nok et sted derimellem. Sådan et sted imellem fiksering og nihilismen. 

Der er stadig mange der gerne vil forklare hvordan mennesker har det ved at forklare noget biologisk. Sådan noget med at grunden til kvinder ikke kan køre bil er at de aldrig har skulle have overblik over savannen og den slags. Den anden ekstrem er måske tabula rasa, det tomme lærred. Grunden til kvinder ikke kan køre bil er fordi ingen fyldte de rigtige evner på den tomme tank.

Jeg tror egentlig ikke vi er helt tomme eller helt fyldte, men når vi dør findes vi allermest i dem der ikke er døde endnu. Og så må jeg altså helt selv fantasere mig til hvad Bedstefar mon ville sige til dette eller hint, og hvis han synes noget er åndssvagt, må jeg jo prøve at overbevise ham om han tager fejl. Så vil han sige det er PRAGTfuldt.