Xenofeminisme

Jeg har fået en lille bitte bog af en veninde. Den handler om en slags ultraradikal feminisme, som den kalder for xenofeminisme. Det er fremmedgørelsens feminisme, men jeg ved ikke hvad de mener med det endnu. Jeg forstår faktisk nok ikke det halve, men én kernesætning begynder jeg at forstå så småt.


---Hvis naturen er uretfærdig, så ændr naturen---

Og jeg tror det de mener er, fx: Når nogen siger, at det er naturligt for mænd at være stærke eller tjene flest penge eller ikke være i kontakt med deres følelser, så er pointen ikke, at mænd som ikke besidder de naturlige egenskaber, skal ændre sig. Derimod skal opfattelsen af det naturlige ændre sig, så det rummer flere slags mænd.
Eller når man forsvarer undertrykkelse og udnyttelse af særlige racialiserede grupper med naturen. Det er “naturligt” for den og den gruppe at være dumme eller arbejdsomme og derfor kan vi undertrykke dem, siger man, og når man siger det skal “naturen” ændre sig.

Det svinger godt med nogle af de opdagelser jeg gjorde i forbindelse med mit bachelorprojekt.
Det med at naturen i virkeligheden ikke findes på ét sted og ikke på et andet. Vi forestiller os måske den er ude i skoven, men skal vi trække en streg, hvor grænsen går mellem natur og ikke-natur når vi er på skovtur, kan det blive besværligt.

Jeg tror det drejer sig om at opdage, at naturen kun findes i menneskelig bevidsthed og kultur, og derfor findes det “naturlige” også kun der. Og den lille radikale feministiske bog minder om, at mange forskellige personer er blevet holdt ude fordi de “naturligt” ikke hører til. Og det skal altså høre op.