Uge 18

Hvis jeg forklarer gang som ”mindst en fod af gangen i berøring med jorden” og løb som ”højst en fod af gangen ...”, så kan det da godt være at der er nogen, som vil diskutere om jeg har været ud at løbe i dag. Men det har jeg.

Nogen gange løber jeg ikke. Dumt, for jeg har det rigtigt godt, når jeg løber. Og har jeg det skidt, er der ikke meget, der hjælper som at løbe. Jo, altså chips, vingummi, sød lakrids, jordnødder, ost og/eller popcorn hjælper faktisk bedre. Og sammen med en tegneserie eller en god film, uha det er godt. Men altså kun mens det foregår.

Løb er noget andet. Løb kan jeg gå og lune mig ved resten af dagen og lidt af næste dag. Jeg kan mærke styrken i benene og den aftagende slaphed på maven. Jeg synes mit tøj sidder bedre på mig og jeg er sikker på at min kropslugt er knap så ubehagelig for mine omgivelser.

Jeg ved ikke, hvordan det går til at jeg kommer til at holde løbepauser. Men når verden er ond og modbydelig får jeg energi til at stå imod – når jeg løber.