Store urner og små bomber

Den der radio, som så ofte gør mig glad og giver mig ideer og får mig til at tænke store ting, jeg ikke tænkte før, kan også gøre mig så trist og næsten fortvivlet. Både over småting, som den hvirvler op til store, og over kæmpestore, farlige og skræmmende ting, som den lige nævner i forbifarten.

Den anden dag var det nogle urner, der ikke var kommet i jorden, der kom til at fylde meget af sendefladen. De kunne have spurgt mig, jeg skulle gerne lige grave dem ned. I dag var det bomber og angreb og flere bomber og kidnapninger i Bagdad, der bare lige blev listet op. Der skal de ikke spørge mig om noget.

Og så er der alt det, der bliver snakket om, som der ikke bliver gjort noget ved. Uha, uha, sådan en dag har jeg i dag.

Der er ellers så meget at glædes over. Ærterne er 5 cm høje, gulerødderne har lavet en fin, fin grøn række og rødbederne begynder at titte frem med deres allerede violette stængler. Må hellere tænde et lys i haven og synge Halfdans ”Noget om helte” før jeg går i seng. Lige så stille for ikke at hidse nogen op.