Det handler om tro

Selvfølgelig skal de skyldige straffes.

Jeg sidder under halvtaget, i min have, langt fra alting. Om aftenen kan jeg være heldig at høre stjernerne, om dagen kan jeg se havens vækster vokse. Mine 24 tulipaner bryder i disse dage gennem jordens overflade. Undere om natten, mirakler om dagen.

Jeg læser Kjærsgaards hurtige Danmarkshistorie (det hele på et par hundrede sider) og kommer frem til, at det at være dansk mere handler om en ide, man tror på, end på nedarvede gener. Jeg tænker også på at ideen – for de fleste af os – måske mere en ide, vi har vænnet os til, end en ide vi tror på.

Jeg har gjort dumme ting og været på vej ud i noget dynd. Jeg er aldrig rigtigt blevet straffet. Mægtige kræfter (særligt mine forældre, men også mange andre) har beskyttet mig, der er altid nogen, der har støttet mig. Prøvet at forstå mig, prøvet at få mig til at forstå.

Tør de utilfredse te sig tosset, fordi de ikke syns de har noget at tabe, eller fordi de mener, at der ikke er noget for dem at vinde?